Incipit
℣. Dómine, lábia +︎ mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Herre, +︎ oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Invitatorium {Antiphona ex Psalterio secundum diem}
Ant. Regem magnum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Ant. Regem magnum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Veníte, exsultémus Dómino, iubilémus Deo, salutári nostro: præoccupémus fáciem eius in confessióne, et in psalmis iubilémus ei.
Ant. Regem magnum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Quóniam Deus magnus Dóminus, et Rex magnus super omnes deos, quóniam non repéllet Dóminus plebem suam: quia in manu eius sunt omnes fines terræ, et altitúdines móntium ipse cónspicit.
Ant. Veníte, adorémus.
Quóniam ipsíus est mare, et ipse fecit illud, et áridam fundavérunt manus eius (genuflectitur) veníte, adorémus, et procidámus ante Deum: plorémus coram Dómino, qui fecit nos, quia ipse est Dóminus, Deus noster; nos autem pópulus eius, et oves páscuæ eius.
Ant. Regem magnum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Hódie, si vocem eius audiéritis, nolíte obduráre corda vestra, sicut in exacerbatióne secúndum diem tentatiónis in desérto: ubi tentavérunt me patres vestri, probavérunt et vidérunt ópera mea.
Ant. Veníte, adorémus.
Quadragínta annis próximus fui generatióni huic, et dixi; Semper hi errant corde, ipsi vero non cognovérunt vias meas: quibus iurávi in ira mea; Si introíbunt in réquiem meam.
Ant. Regem magnum Dóminum, * Veníte, adorémus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Veníte, adorémus.
Ant. Regem magnum Dóminum, * Veníte, adorémus.
|
Invitatory {Antiphon from the Psalter for the day of the week}
Ant. The Lord is a great King * Come, let us adore Him.
Ant. The Lord is a great King * Come, let us adore Him.
Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.
Ant. The Lord is a great King * Come, let us adore Him.
For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. For Herren forkaster ikke sit folk. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham.
Ant. Come, let us adore Him.
Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. (knæfald) Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.
Ant. The Lord is a great King * Come, let us adore Him.
Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Ant. Come, let us adore Him.
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile.
Ant. The Lord is a great King * Come, let us adore Him.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Come, let us adore Him.
Ant. The Lord is a great King * Come, let us adore Him.
|
Hymnus {ex Psalterio secundum tempora}
Nox atra rerum cóntegit
Terræ colóres ómnium:
Nos confiténtes póscimus
Te, iuste iudex córdium.
Ut áuferas piácula,
Sordésque mentis ábluas:
Donésque, Christe, grátiam,
Ut arceántur crímina.
Mens ecce torpet ímpia,
Quam culpa mordet nóxia:
Obscúra gestit tóllere,
Et te, Redémptor, quǽrere.
Repélle tu calíginem
Intrínsecus quam máxime,
Ut in beáto gáudeat
Se collocári lúmine.
Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn {from the Psalter for the season of the Church year}
The dusky veil of night hath laid
The varied hues of earth in shade;
Before Thee, righteous Judge of all,
We contrite in confession fall.
Take far away our load of sin,
Our soiled minds make clean within:
Thy sov’reign grace, O Christ, impart,
From all offence to guard our heart.
For lo! our mind is dull and cold,
Envenomed by sin’s baneful hold:
Fain would it now the darkness flee,
And seek, Redeemer, unto Thee.
Far from it drive the shades of night,
Its inmost darkness put to flight;
Till in the daylight of the blest
It joys to find itself at rest.
Almighty Father, hear our cry,
Through Jesus Christ, our Lord most High,
Who, with the Holy Ghost and Thee,
Doth live and reign eternally.
Amen.
|
Psalmi cum lectionibus {Antiphonæ ex Psalterio secundum tempora}
Nocturn I.
Ant. In Deo salutáre meum * et glória mea: et spes mea in Deo est.
Psalmus 61 [1]
61:2 Nonne Deo subiécta erit ánima mea? * ab ipso enim salutáre meum.
61:3 Nam et ipse Deus meus, et salutáris meus: * suscéptor meus, non movébor ámplius.
61:4 Quoúsque irrúitis in hóminem? * interfícitis univérsi vos: tamquam paríeti inclináto et macériæ depúlsæ?
61:5 Verúmtamen prétium meum cogitavérunt repéllere, cucúrri in siti: * ore suo benedicébant, et corde suo maledicébant.
61:6 Verúmtamen Deo subiécta esto, ánima mea: * quóniam ab ipso patiéntia mea.
61:7 Quia ipse Deus meus, et salvátor meus: * adiútor meus, non emigrábo.
61:8 In Deo salutáre meum, et glória mea: * Deus auxílii mei, et spes mea in Deo est.
61:9 Speráte in eo omnis congregátio pópuli, effúndite coram illo corda vestra: * Deus adiútor noster in ætérnum.
61:10 Verúmtamen vani fílii hóminum, mendáces fílii hóminum in statéris: * ut decípiant ipsi de vanitáte in idípsum.
61:11 Nolíte speráre in iniquitáte, et rapínas nolíte concupíscere: * divítiæ si áffluant, nolíte cor appónere.
61:12 Semel locútus est Deus, duo hæc audívi, quia potéstas Dei est, et tibi, Dómine, misericórdia: * quia tu reddes unicuíque iuxta ópera sua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. In Deo salutáre meum et glória mea: et spes mea in Deo est.
|
Psalms with lections {Antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Nocturn I.
Ant. In God is my salvation * and my glory: and my hope is in God.
Psalm 61 [1]
61:2 Kun hos Gud finder min sjæl ro, * fra ham kommer min frelse.
61:3 Kun han er min klippe og min frelse, * min borg, så jeg ikke vakler.
61:4 Hvor længe vil I storme mod et menneske * I er alle sammen mordere; som mod en hældende væg, en faldefærdig mur?
61:5 De planlægger kun svig, de bruger løgn for at lede på afveje, * med munden velsigner de, men i deres indre forbander de.
61:6 Kun hos Gud finder min sjæl ro, * for mit håb kommer fra ham.
61:7 Kun han er min klippe og min frelse, * min borg, så jeg ikke vakler.
61:8 Hos Gud er min hjælp og min ære, * min sikre tilflugtsklippe er hos Gud.
61:9 Stol altid på ham, du folk, udøs jeres hjerte for ham, * Gud er vor tilflugt.
61:10 Kun et vindpust er menneskene, menneskebørnene er blændværk; vægtskålen med dem hæver sig, * de er flygtigere end et vindpust.
61:11 Stol ikke på vold, lad jer ikke blænde af rov! * Selv om rigdommen vokser, så regn ikke med den.
61:12 Én ting har Gud sagt, to ting har jeg hørt: Hos Gud er der magt, og: Hos dig, Herre, er der troskab. * For du vil gengælde enhver efter hans gerninger.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. In God is my salvation and my glory: and my hope is in God.
|
Ant. Vidéte ópera Dómini, * et audítam fácite vocem laudis eius.
Psalmus 65(1-12) [2]
65:1 Iubiláte Deo, omnis terra, psalmum dícite nómini eius: * date glóriam laudi eius.
65:3 Dícite Deo: Quam terribília sunt ópera tua, Dómine! * in multitúdine virtútis tuæ mentiéntur tibi inimíci tui.
65:4 Omnis terra adóret te, et psallat tibi: * psalmum dicat nómini tuo.
65:5 Veníte, et vidéte ópera Dei: * terríbilis in consíliis super fílios hóminum.
65:6 Qui convértit mare in áridam, in flúmine pertransíbunt pede: * ibi lætábimur in ipso.
65:7 Qui dominátur in virtúte sua in ætérnum, óculi eius super gentes respíciunt: * qui exásperant non exalténtur in semetípsis.
65:8 Benedícite, gentes, Deum nostrum: * et audítam fácite vocem laudis eius,
65:9 Qui pósuit ánimam meam ad vitam: * et non dedit in commotiónem pedes meos.
65:10 Quóniam probásti nos, Deus: * igne nos examinásti, sicut examinátur argéntum.
65:11 Induxísti nos in láqueum, posuísti tribulatiónes in dorso nostro: * imposuísti hómines super cápita nostra.
65:12 Transívimus per ignem et aquam: * et eduxísti nos in refrigérium.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Vidéte ópera Dómini, et audítam fácite vocem laudis eius.
|
Ant. Behold the works of the Lord * and make the voice of his praise to be heard.
Psalm 65(1-12) [2]
65:1 Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden, lovsyng hans herlige navn, * giv ham ære og pris!
65:3 Sig til Gud: Hvor er dine gerninger frygtindgydende, * dine fjender kryber for din vældige magt!
65:4 Hele jorden kaster sig ned for dig * og lovsynger dig, de lovsynger dit navn.
65:5 Kom og se Guds gerninger, * hans handlinger indgyder mennesker frygt;
65:6 Han forvandlede hav til tørt land, så de gik gennem strømmen til fods. * Lad os da glæde os over ham!
65:7 Han hersker for evigt med vælde, hans øjne overvåger folkene; * de genstridige skal ikke rejse sig mod ham.
65:8 Pris vor Gud, I folkeslag, * lad lovsangen til ham lyde!
65:9 Han holder os i live * og lader ikke vore fødder vakle.
65:10 For du prøvede os, Gud, * du lutrede os, som man lutrer sølv;
65:11 Du lod os gå i fanggarnet, du lagde byrder på vore hofter; * du lod mennesker ride hen over hovedet på os,
65:12 Vi måtte gennem ild og vand. * Men så førte du os ud til overflod.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Behold the works of the Lord and make the voice of his praise to be heard.
|
Ant. Audíte, omnes * qui timétis Deum, quanta fecit ánimæ meæ.
Psalmus 65(13-20) [3]
65:13 Introíbo in domum tuam in holocáustis: * reddam tibi vota mea, quæ distinxérunt lábia mea.
65:14 Et locútum est os meum, * in tribulatióne mea.
65:15 Holocáusta medulláta ófferam tibi cum incénso aríetum: * ófferam tibi boves cum hircis.
65:16 Veníte, audíte, et narrábo, omnes, qui timétis Deum: * quanta fecit ánimæ meæ.
65:17 Ad ipsum ore meo clamávi, * et exaltávi sub lingua mea.
65:18 Iniquitátem si aspéxi in corde meo, * non exáudiet Dóminus.
65:19 Proptérea exaudívit Deus, * et atténdit voci deprecatiónis meæ.
65:20 Benedíctus Deus, * qui non amóvit oratiónem meam, et misericórdiam suam a me.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Audíte, omnes qui timétis Deum, quanta fecit ánimæ meæ.
|
Ant. Come and hear, all ye that fear God * what great things he hath done for my soul.
Psalm 65(13-20) [3]
65:13 Jeg vil gå ind i dit hus med brændofre, * jeg vil indfri de løfter til dig, som mine læber aflagde
65:14 Og min mund udtalte, * da jeg var i nød.
65:15 Jeg bringer dig brændofre af fedekvæg og lader offerrøg fra væddere stige op; * jeg ofrer okser og bukke.
65:16 Alle I, som frygter Gud, kom og hør, * så skal jeg fortælle, hvad han har gjort for mig.
65:17 Jeg råbte til ham, * lovsang var på min tunge.
65:18 Havde jeg haft ondt i sinde, * ville Herren ikke have hørt mig.
65:19 Men Gud hørte, * han lyttede til min bøn.
65:20 Lovet være Gud! * Han har ikke afvist min bøn og taget sin trofasthed fra mig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Come and hear, all ye that fear God what great things he hath done for my soul.
|
Ant. Exsúrgat Deus, * et dissipéntur inimíci eius. ‡
Psalmus 67(2-11) [4]
67:2 Exsúrgat Deus, et dissipéntur inimíci eius, * ‡ et fúgiant qui odérunt eum, a fácie eius.
67:3 Sicut déficit fumus, defíciant: * sicut fluit cera a fácie ignis, sic péreant peccatóres a fácie Dei.
67:4 Et iusti epuléntur, et exsúltent in conspéctu Dei: * et delecténtur in lætítia.
67:5 Cantáte Deo, psalmum dícite nómini eius: * iter fácite ei, qui ascéndit super occásum: (fit reverentia) Dóminus nomen illi.
67:5 Exsultáte in conspéctu eius: * turbabúntur a fácie eius, patris orphanórum et iúdicis viduárum.
67:6 Deus in loco sancto suo: * Deus, qui inhabitáre facit uníus moris in domo:
67:7 Qui edúcit vinctos in fortitúdine, * simíliter eos qui exásperant, qui hábitant in sepúlcris.
67:8 Deus, cum egrederéris in conspéctu pópuli tui, * cum pertransíres in desérto:
67:9 Terra mota est, étenim cæli distillavérunt a fácie Dei Sínai, * a fácie Dei Israël.
67:10 Plúviam voluntáriam segregábis, Deus, hereditáti tuæ: * et infirmáta est, tu vero perfecísti eam.
67:11 Animália tua habitábunt in ea: * parásti in dulcédine tua páuperi, Deus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Exsúrgat Deus, et dissipéntur inimíci eius.
|
Ant. Let God arise, * and let his enemies be scattered.
Psalm 67(2-11) [4]
67:2 Gud rejser sig, hans fjender spredes, * og hans modstandere flygter for ham.
67:3 Som røg vejres bort, * og som voks smelter for ilden, går de uretfærdige til grunde foran Gud.
67:4 Men de retfærdige jubler og glæder sig, de fryder sig * i glæde for Guds ansigt.
67:5 Syng for Gud, lovsyng hans navn, * byg vej for ham, der rider frem i ørkenen; (bøj hovedet) Herren er hans navn,
67:5 Fryd jer for hans ansigt! * Faderløses fader og enkers forsvarer
67:6 Er Gud i sin hellige bolig. * Gud giver de ensomme et sted at bo,
67:7 Han fører fanger ud og giver dem lykke, * kun de genstridige skal bo i det nøgne land.
67:8 Gud, da du drog ud i spidsen for dit folk * og skred frem i ødemarken,
67:9 Da skælvede jorden, himlen dryppede af regn foran Gud, Sinajs Herre, * foran Gud, Israels Gud.
67:10 Du lod regnen strømme rigeligt, * Gud, du sørgede for dit udpinte land.
67:11 Der fandt dit folk en bolig, * i din godhed sørgede du for de hjælpeløse, Gud.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Let God arise, and let his enemies be scattered.
|
Ant. Deus noster, * Deus salvos faciéndi: et Dómini sunt éxitus mortis.
Psalmus 67(12-24) [5]
67:12 Dóminus dabit verbum evangelizántibus, * virtúte multa.
67:13 Rex virtútum dilécti dilécti: * et speciéi domus divídere spólia.
67:14 Si dormiátis inter médios cleros, pennæ colúmbæ deargentátæ, * et posterióra dorsi eius in pallóre auri.
67:15 Dum discérnit cæléstis reges super eam, nive dealbabúntur in Selmon: * mons Dei, mons pinguis.
67:16 Mons coagulátus, mons pinguis: * ut quid suspicámini montes coagulátos?
67:17 Mons, in quo beneplácitum est Deo habitáre in eo: * étenim Dóminus habitábit in finem.
67:18 Currus Dei decem míllibus múltiplex, míllia lætántium: * Dóminus in eis in Sina in sancto.
67:19 Ascendísti in altum, cepísti captivitátem: * accepísti dona in homínibus.
67:19 Étenim non credéntes, * inhabitáre Dóminum Deum.
67:20 Benedíctus Dóminus die cotídie: * prósperum iter fáciet nobis Deus salutárium nostrórum.
67:21 Deus noster, Deus salvos faciéndi: * et Dómini Dómini éxitus mortis.
67:22 Verúmtamen Deus confrínget cápita inimicórum suórum: * vérticem capílli perambulántium in delíctis suis.
67:23 Dixit Dóminus: Ex Basan convértam, * convértam in profúndum maris:
67:24 Ut intingátur pes tuus in sánguine: * lingua canum tuórum ex inimícis, ab ipso.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Deus noster, Deus salvos faciéndi: et Dómini sunt éxitus mortis.
|
Ant. Our God * is the God of salvation: and the Lord of the issues from death.
Psalm 67(12-24) [5]
67:12 Herren lader sit ord lyde, stor er skaren af kvinder * med glædesbud:
67:13 Hærenes konger er på hastig flugt, * husets frue fordeler byttet.
67:14 Ligger I der i kvægfolden? Duens vinger er dækket med sølv, * dens fjer med gulgrønt guld.
67:15 Da den Almægtige spredte kongerne der, * faldt der sne på Salmon.
67:16 Et gudsbjerg er Bashans bjerg, et bjerg med høje tinder er Bashans bjerg. * Høje tinder, hvorfor skuler I
67:17 Til det bjerg, Gud har ønsket til bolig, * hvor Herren bor for evigt?
67:18 Guds stridsvogne er to gange ti tusind, tusinder og atter tusinder. * Herren er kommet fra Sinaj til helligdommen.
67:19 Du er steget op til det høje, du har ført fanger med, * du har taget gaver blandt menneskene,
67:19 Selv de genstridige; * Gud Herren skal bo der.
67:20 Lovet være Herren dag efter dag, * Gud bærer os, han er vor frelse.
67:21 Gud er for os en Gud til frelse, * hos Gud Herren er der vej ud af døden.
67:22 Gud knuser sine fjenders hoved, * issen på dem, der lever i skyld.
67:23 Herren siger: Fra Bashan henter jeg dem, * jeg henter dem fra havets dyb,
67:24 Så du kan bade dine fødder i blod * og dine hunde få deres del af fjenderne.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Our God is the God of salvation: and the Lord of the issues from death.
|
Ant. In ecclésiis * benedícite Dómino Deo.
Psalmus 67(25-36) [6]
67:25 Vidérunt ingréssus tuos, Deus: * ingréssus Dei mei: regis mei qui est in sancto.
67:26 Prævenérunt príncipes coniúncti psalléntibus: * in médio iuvenculárum tympanistriárum.
67:27 In ecclésiis benedícite Deo Dómino, * de fóntibus Israël.
67:28 Ibi Béniamin adolescéntulus: * in mentis excéssu.
67:28 Príncipes Iuda, duces eórum: * príncipes Zábulon, príncipes Néphtali.
67:29 Manda, Deus, virtúti tuæ: * confírma hoc, Deus, quod operátus es in nobis.
67:30 A templo tuo in Ierúsalem, * tibi ófferent reges múnera.
67:31 Íncrepa feras arúndinis, congregátio taurórum in vaccis populórum: * ut exclúdant eos, qui probáti sunt argénto.
67:32 Díssipa gentes, quæ bella volunt: vénient legáti ex Ægýpto: * Æthiópia prævéniet manus eius Deo.
67:33 Regna terræ, cantáte Deo: * psállite Dómino.
67:34 Psállite Deo, qui ascéndit super cælum cæli, * ad Oriéntem.
67:35 Ecce dabit voci suæ vocem virtútis, date glóriam Deo super Israël, * magnificéntia eius, et virtus eius in núbibus.
67:36 Mirábilis Deus in sanctis suis, Deus Israël ipse dabit virtútem, et fortitúdinem plebi suæ, * benedíctus Deus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. In ecclésiis benedícite Dómino Deo.
|
Ant. In the churches * bless ye God the Lord.
Psalm 67(25-36) [6]
67:25 De ser dit festtog, Gud, * min Guds og konges festtog i helligdommen;
67:26 Forrest går sangerne, bagest strengespillerne, * i midten de unge piger, der slår pauken.
67:27 Pris Gud i forsamlingerne, * Herren, Israels kilde!
67:28 Dér er Benjamin, den yngste, * som hersker over dem,
67:28 Judas stormænd i larmende flok, * Zebulons stormænd og Naftalis stormænd.
67:29 Opbyd din styrke, Gud, * den styrke, Gud, du har vist os,
67:30 Fra dit tempel i Jerusalem; * konger skal bringe dig gaver.
67:31 Skræm dyrene i sivkrattet, tyreflokken, folkenes tyrekalve! * Træd dem ned, der elsker sølv,
67:32 Split de krigslystne folk! De kommer med bronzevarer fra Egypten, * Nubien skal løfte sine hænder til Gud.
67:33 Jordens kongeriger, syng for Gud, * lovsyng Herren,
67:34 Som rider hen over ældgamle himle, * to the east.
67:35 Hør, han løfter sin røst, en vældig røst. Giv Gud hæder, hans højhed * er over Israel, og hans styrke i skyerne.
67:36 Frygtindgydende kommer du fra din helligdom, Gud, Israels Gud giver folket styrke og kraft. * Lovet være Gud!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. In the churches bless ye God the Lord.
|
Ant. Salvum me fac, * Deus, quóniam intravérunt aquæ usque ad ánimam meam. ‡
Psalmus 68(2-13) [7]
68:2 Salvum me fac, Deus: quóniam intravérunt aquæ usque ad ánimam meam.
68:3 ‡ Infíxus sum in limo profúndi: * et non est substántia.
68:3 Veni in altitúdinem maris: * et tempéstas demérsit me.
68:4 Laborávi clamans, raucæ factæ sunt fauces meæ: * defecérunt óculi mei, dum spero in Deum meum.
68:5 Multiplicáti sunt super capíllos cápitis mei, * qui odérunt me gratis.
68:5 Confortáti sunt qui persecúti sunt me inimíci mei iniúste: * quæ non rápui, tunc exsolvébam.
68:6 Deus, tu scis insipiéntiam meam: * et delícta mea a te non sunt abscóndita.
68:7 Non erubéscant in me qui exspéctant te, Dómine, * Dómine virtútum.
68:7 Non confundántur super me * qui quǽrunt te, Deus Israël.
68:8 Quóniam propter te sustínui oppróbrium: * opéruit confúsio fáciem meam.
68:9 Extráneus factus sum frátribus meis, * et peregrínus fíliis matris meæ.
68:10 Quóniam zelus domus tuæ comédit me: * et oppróbria exprobrántium tibi cecidérunt super me.
68:11 Et opérui in ieiúnio ánimam meam: * et factum est in oppróbrium mihi.
68:12 Et pósui vestiméntum meum cilícium: * et factus sum illis in parábolam.
68:13 Advérsum me loquebántur, qui sedébant in porta: * et in me psallébant qui bibébant vinum.
68:13 Ego vero oratiónem meam ad te, Dómine: * tempus benepláciti, Deus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Salvum me fac, Deus, quóniam intravérunt aquæ usque ad ánimam meam.
|
Ant. Save me, O God * for the waters are come in even unto my soul.
Psalm 68(2-13) [7]
68:2 Frels mig, Gud, * for vandet når mig til halsen,
68:3 Jeg er sunket i bundløst dynd * og kan ikke få fodfæste.
68:3 Jeg er kommet ud på det dybe vand, * strømmen skyller sammen over mig.
68:4 Jeg er udmattet af at råbe, min strube er blevet hæs, * mine øjne har stirret sig trætte af at vente på min Gud.
68:5 De, der hader mig uden grund, * er flere end hårene på mit hoved;
68:5 Mange vil gøre det af med mig, med urette er de mine fjender. * Det, jeg ikke har røvet, skal jeg alligevel levere tilbage.
68:6 Du kender min dårskab, Gud, * min skyld er ikke skjult for dig.
68:7 Lad ikke dem, der håber på dig, blive gjort til skamme ved mig, Herre, * Hærskarers Herre!
68:7 Lad ikke dem, der søger dig, * blive til spot ved mig, Israels Gud!
68:8 På grund af dig må jeg bære skændsel, * skamrødme dækker mit ansigt.
68:9 Jeg er blevet en fremmed for mine brødre, * en udlænding for min mors sønner.
68:10 Nidkærhed for dit hus fortærer mig, * og mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig.
68:11 Jeg græd og holdt faste, * men det hånede de mig for.
68:12 Jeg klædte mig i sæk, * og de sang spottesange om mig.
68:13 De, der sidder i porten, snakker om mig, * svirebrødrene synger nidviser om mig.
68:13 Men jeg beder til dig * i nådens tid, Herre,
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Save me, O God for the waters are come in even unto my soul.
|
Ant. Propter inimícos meos * éripe me, Dómine.
Psalmus 68(14-29) [8]
68:14 In multitúdine misericórdiæ tuæ exáudi me, * in veritáte salútis tuæ:
68:15 Éripe me de luto, ut non infígar: * líbera me ab iis, qui odérunt me, et de profúndis aquárum.
68:16 Non me demérgat tempéstas aquæ, neque absórbeat me profúndum: * neque úrgeat super me púteus os suum.
68:17 Exáudi me, Dómine, quóniam benígna est misericórdia tua: * secúndum multitúdinem miseratiónum tuárum réspice in me.
68:18 Et ne avértas fáciem tuam a púero tuo: * quóniam tríbulor, velóciter exáudi me.
68:19 Inténde ánimæ meæ, et líbera eam: * propter inimícos meos éripe me.
68:20 Tu scis impropérium meum, et confusiónem meam, * et reveréntiam meam.
68:21 In conspéctu tuo sunt omnes qui tríbulant me: * impropérium exspectávit cor meum, et misériam.
68:21 Et sustínui qui simul contristarétur, et non fuit: * et qui consolarétur, et non invéni.
68:22 Et dedérunt in escam meam fel: * et in siti mea potavérunt me acéto.
68:23 Fiat mensa eórum coram ipsis in láqueum, * et in retributiónes, et in scándalum.
68:24 Obscuréntur óculi eórum ne vídeant: * et dorsum eórum semper incúrva.
68:25 Effúnde super eos iram tuam: * et furor iræ tuæ comprehéndat eos.
68:26 Fiat habitátio eórum desérta: * et in tabernáculis eórum non sit qui inhábitet.
68:27 Quóniam quem tu percussísti, persecúti sunt: * et super dolórem vúlnerum meórum addidérunt.
68:28 Appóne iniquitátem super iniquitátem eórum: * et non intrent in iustítiam tuam.
68:29 Deleántur de libro vivéntium: * et cum iustis non scribántur.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Propter inimícos meos éripe me, Dómine.
|
Ant. O Lord, save me * from my enemies.
Psalm 68(14-29) [8]
68:14 Svar mig i din store trofasthed, Gud, * med din sikre hjælp!
68:15 Red mig op af dyndet, så jeg ikke synker til bunds, * red mig fra dem, der hader mig, og fra det dybe vand!
68:16 Lad ikke strømmen skylle sammen over mig, lad ikke dybet opsluge mig, * lad ikke brønden lukke sig over mig!
68:17 Svar mig, Herre, for din trofasthed er god, * vend dig til mig i din store barmhjertighed!
68:18 Skjul ikke dit ansigt for din tjener, * for jeg er i nød, svar mig i hast!
68:19 Kom mig nær og befri mig, * udfri mig fra mine fjender!
68:20 Du ved selv, hvor jeg bliver hånet, * hvor jeg bliver til spot og spe,
68:21 Du har alle mine fjender for øje; * deres hån har knust mit hjerte, det kan ikke læges.
68:21 Jeg håbede på medfølelse, * der var ingen, på nogen, der ville trøste mig, jeg fandt ingen.
68:22 De gav mig malurt at spise * og eddike til at slukke min tørst.
68:23 Lad deres bord blive en fælde, * en snare for dem i deres sorgløshed.
68:24 Lad det blive sort for deres øjne, så de ikke kan se, * lad altid deres lænder ryste.
68:25 Udøs din vrede over dem, * lad din glødende harme nå dem!
68:26 Deres lejr skal blive øde, * ingen skal bo i deres telte.
68:27 For den, du har slået, forfølger de, * de øger smerten hos den, du har såret.
68:28 Føj skyld til deres skyld, * lad dem ikke få del i din retfærdighed!
68:29 Slet dem af livets bog, * de skal ikke stå optegnet sammen med retfærdige!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O Lord, save me from my enemies.
|
Ant. Quǽrite Dóminum, * et vivet ánima vestra.
Psalmus 68(30-37) [9]
68:30 Ego sum pauper et dolens: * salus tua, Deus, suscépit me.
68:31 Laudábo nomen Dei cum cántico: * et magnificábo eum in laude:
68:32 Et placébit Deo super vítulum novéllum: * córnua producéntem et úngulas.
68:33 Vídeant páuperes et læténtur: * quǽrite Deum, et vivet ánima vestra.
68:34 Quóniam exaudívit páuperes Dóminus: * et vinctos suos non despéxit.
68:35 Laudent illum cæli et terra, * mare et ómnia reptília in eis.
68:36 Quóniam Deus salvam fáciet Sion: * et ædificabúntur civitátes Iuda.
68:36 Et inhabitábunt ibi, * et hereditáte acquírent eam.
68:37 Et semen servórum eius possidébit eam: * et qui díligunt nomen eius, habitábunt in ea.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Quǽrite Dóminum, et vivet ánima vestra.
|
Ant. Look for the Lord * and your soul shall live.
Psalm 68(30-37) [9]
68:30 Men jeg er hjælpeløs, jeg lider, * lad din hjælp beskytte mig, Gud!
68:31 Jeg vil lovprise Guds navn med sang * og ophøje ham med tak.
68:32 Det vil Herren hellere have end okser, * hellere end tyre med horn og klove.
68:33 Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig, * I, der søger Gud, skal få nyt mod.
68:34 For Herren hører på de fattige, * han ringeagter ikke sine fangne.
68:35 Himmel og jord skal lovprise ham, * havene og alt, hvad der rører sig i dem.
68:36 For Gud frelser Zion * og opbygger Judas byer,
68:36 Så de kan bo der * og få landet i eje.
68:37 Det skal gå i arv til hans tjeneres børn, * de, der elsker hans navn, skal bo i det.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Look for the Lord and your soul shall live.
|
℣. Laudábo nomen Dei cum cántico.
℟. Et magnificábo eum in laude.
|
℣. I will praise the name of God.
℟. And I will magnify him with praise.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Exáudi, Dómine Iesu Christe, preces servórum tuórum, et miserére nobis: Qui cum Patre et Spíritu Sancto vivis et regnas in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Herre Jesus Kristus, hør nådigt dine tjeneres bøn, og forbarm dig over os, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, fra evighed til evighed. Amen.
|
℣. Iube, Dómine, benedícere.
Benedictio. Benedictióne perpétua benedícat nos Pater ætérnus. Amen.
Lectio 1
De Ezechiéle Prophéta
Ezek 13:1-6
1 Et factus est sermo Dómini ad me, dicens:
2 Fili hóminis, vaticináre ad prophétas Israël, qui prophétant, et dices prophetántibus de corde suo: Audíte verbum Dómini.
3 Hæc dicit Dóminus Deus: Væ prophétis insipiéntibus, qui sequúntur spíritum suum, et nihil vident!
4 Quasi vulpes in desértis prophétæ tui, Israël, erant.
5 Non ascendístis ex advérso, neque opposuístis murum pro domo Israël, ut starétis in prǽlio in die Dómini.
6 Vident vana, et divínant mendácium, dicéntes: Ait Dóminus, cum Dóminus non míserit eos, et perseveravérunt confirmáre sermónem.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Vidi Dóminum sedéntem super sólium excélsum et elevátum, et plena erat omnis terra maiestáte eius:
* Et ea, quæ sub ipso erant, replébant templum.
℣. Séraphim stabant super illud: sex alæ uni, et sex alæ álteri.
℟. Et ea, quæ sub ipso erant, replébant templum.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må den Evindelge Fader velsigne os med en evig velsignelse. Amen.
Reading 1
Lesson from the book of Ezekiel
Ezek 13:1-6
1 And the word of the Lord came to me, saying:
2 Son of man, prophesy thou against the prophets of Israel that prophesy: and thou shalt say to them that prophesy out of their own heart: Hear ye the word of the Lord:
3 Thus saith the Lord God: Woe to the foolish prophets that follow their own spirit, and see nothing.
4 Thy prophets, O Israel, were like foxes in the deserts.
5 You have not gone up to face the enemy, nor have you set up a wall for the house of Israel, to stand in battle in the day of the Lord.
6 They see vain things, and they foretell lies, saying: The Lord saith: whereas the Lord hath not sent them: and they have persisted to confirm what they have said.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. I saw the Lord sitting upon a throne, high and lifted up, and the whole earth was full of His glory;
* And His train filled the temple.
℣. Above it stood the Seraphim each one had six wings.
℟. And His train filled the temple.
|
℣. Iube, Dómine, benedícere.
Benedictio. Unigénitus Dei Fílius nos benedícere et adiuváre dignétur. Amen.
Lectio 2
Ezek 13:7-10
7 Numquid non visiónem cassam vidístis, et divinatiónem mendácem locúti estis, et dícitis: Ait Dóminus, cum ego non sim locútus?
8 Proptérea hæc dicit Dóminus Deus: Quia locúti estis vana, et vidístis mendácium, ídeo ecce ego ad vos, dicit Dóminus Deus.
9 Et erit manus mea super prophétas, qui vident vana et divínant mendácium: in consílio pópuli mei non erunt, et in scriptúra domus Israël non scribéntur, nec in terram Israël ingrediéntur, et sciétis quia ego Dóminus Deus.
10 Eo quod decéperint pópulum meum, dicéntes: Pax, et non est pax, et ipse ædificábat paríetem, illi autem liniébant eum luto absque páleis.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Aspice, Dómine, de sede sancta tua, et cógita de nobis: inclína, Deus meus, aurem tuam et audi:
* Aperi óculos tuos et vide tribulatiónem nostram.
℣. Qui regis Israël, inténde, qui dedúcis velut ovem Ioseph.
℟. Aperi óculos tuos et vide tribulatiónem nostram.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Sønnen, den Enbårne, nådigt velsigne og bevare os. Amen.
Reading 2
Ezek 13:7-10
7 Have you not seen a vain vision and spoken a lying divination: and you say: The Lord saith: whereas I have not spoken.
8 Therefore thus saith the Lord God: Because you have spoken vain things, and have seen lies: therefore behold I come against you, saith the Lord God.
9 And my hand shall be upon the prophets that see vain things, and that divine lies: they shall not be in the council of my people, nor shall they be written in the writing of the house of Israel, neither shall they enter into the land of Israel, and you shall know that I am the Lord God.
10 Because they have deceived my people, saying: Peace, and there is no peace: and the people built up a wall, and they daubed it with dirt without straw.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Look down, O Lord, from the dwelling-place of thine holiness, and take thought for us. O my God, incline thine ear, and hear.
* Open thine eyes, and behold our desolation.
℣. Give ear, O Shepherd of Israel, Thou That leadest Joseph like a flock.
℟. Open thine eyes, and behold our desolation.
|
℣. Iube, Dómine, benedícere.
Benedictio. Spíritus Sancti grátia illúminet sensus et corda nostra. Amen.
Lectio 3
Ezek 13:11-14
11 Dic ad eos qui líniunt absque temperatúra, quod casúrus sit; erit enim imber inúndans et dabo lápides prægrándes désuper irruéntes et ventum procéllæ dissipántem.
12 Síquidem ecce cécidit páries; numquid non dicétur vobis: Ubi est litúra quam linístis?
13 Proptérea hæc dicit Dóminus Deus: Et erúmpere fáciam spíritum tempestátum in indignatióne mea, et imber inúndans in furóre meo erit, et lápides grandes in ira in consumptiónem,
14 Et déstruam paríetem, quem linístis absque temperaménto.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Aspice, Dómine, quia facta est desoláta cívitas plena divítiis, sedet in tristítia dómina géntium:
* Non est qui consolétur eam, nisi tu, Deus noster.
℣. Plorans plorávit in nocte, et lácrimæ eius in maxíllis eius.
℟. Non est qui consolétur eam, nisi tu, Deus noster.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Non est qui consolétur eam, nisi tu, Deus noster.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Helligåndens nåde oplyse vore hjerter og sind. Amen.
Reading 3
Ezek 13:11-14
11 Say to them that daub without tempering, that it shall fall: for there shall be an overflowing shower, and I will cause great hailstones to fall violently from above, and a stormy wind to throw it down.
12 Behold, when the wall is fallen: shall it not be said to you: Where is the daubing wherewith you have daubed it?
13 Therefore thus saith the Lord God: Lo, I will cause a stormy wind to break forth in my indignation, and there shall be an overflowing shower in my anger: and great hailstones in my wrath to consume.
14 And I will break down the wall that you have daubed with untempered mortar.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Consider, O Lord, how that the city sitteth solitary that was full of riches; how is she become as a widow, she that was great among the nations;
* She hath none to comfort her, save thee, O our God.
℣. She weepeth sore in the night, and her tears are on her cheeks.
℟. She hath none to comfort her, save thee, O our God.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. She hath none to comfort her, save thee, O our God.
|
Reliqua omittuntur, nisi Laudes separandæ sint.
|
Skip the rest, unless praying Lauds separately.
|
Oratio {ex Proprio de Tempore}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui nos, in tantis perículis constitútos, pro humána scis fragilitáte non posse subsístere: da nobis salútem mentis et córporis; ut ea, quæ pro peccátis nostris pátimur, te adiuvánte vincámus.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of the season}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, Who knowest us to be set in the midst of so many and great dangers, that, by reason of the frailty of our nature, we cannot always stand upright; grant to us such health of mind and body, that by thy strength and protection we may overcome all evils, whereby for our sins we are justly afflicted.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|